I min sidste blog her på siden forklarede jeg kort, at digitaliseringen ikke er en jobdræber men i stedet en jobskaber. Dette er særligt tydeligt hvis man ser på priserne forbundet med at lave digital markedsføring sammenlignet med almindelig markedsføring. Og netop disse lave priser er stærkt medvirkende til at digitaliseringen kan skabe langt flere selvstændigt erhvervsdrivende i fremtiden. Her forklarer jeg grundlæggende hvordan det hænder sammen.

Prisen på markedsføring falder drastisk

Den primære drivkraft i at digital marketing som både AdWords og Facebook annoncering er et udtryk for ,er blevet så populært skyldes at omkostningerne forbundet med at bruge disse er meget lave sammenlignet med de traditionelle marketings platforme, der tæller bannerreklamer på offentlige steder, tv-reklamer, radiospots og meget mere. Hvis man ser på hvad det har kostet at bruge disse kanaler så har den digitale markedsføring langt overhalet både radio og tv’et i mængden af omsætnings kroner hvis man sammenligner forbruget på marketing på disse kanaler i de første ti år fra de blev opfundet. I dag er der så mange digitale marketings kanaler og muligheder at meget få virksomheder er tilstede over det hele. De fleste kender både Google og Facebook, men der er også LinkedIn, Yahoo, Bing, Ebay og ikke mindst Amazon som i dag har over 4 gange så mange produkt relaterede søgninger som Google.

Antallet af servicevirksomheder stiger kraftigt

Udover at prisen på markedsføring falder, så stiger antallet af personer med gode uddannelser og ikke mindst antallet af servieorientere jobs. Det samme gælder dog også for antallet af nye produkter der skabes, selvom det ikke er i et lige så højt tempo. Når man sammenfatter disse udviklinger betyder det, at der kommer bedre og bedre muligheder for at man kaster sig over at blive selvstændig. I dag behøver man ikke engang at have et lager for at køre en webshop eller en Affiliate side. Hvis man sælger sine varer via Amazon er det faktisk mest fordelagtigt at lade Amazon stå for opmagasineringen af dine varer – det er helt perfekt til den lille iværksætter med de små ressourcer.

Det bliver sværere at forudsige udviklingen på jobmarkedet – et hverv som selvstændig bliver mindre risikofyldt

En tredje udvikling der har stor indflydelse på hvorvidt folk vælger at blive selvstændige eller ej, er i hvor høj grad man kan forudsige hvilke jobtitler der bliver brug for om 5-10 år. I dag vil 40% af de ungde der går i folkeskole med stor sandsynlighed komme til at varetage nogle jobs som ikke findes endnu. Det betyder at man får sværere ved at vælge den rette uddannelse og netop derfor kan man sige at ens jobsikkerhed som selvstændig måske er mindre risikofyldt end hvad man anser den for at være i dag. En ting er dog sikkert – og det er at IT stadig kun bliver en større del af vores samfund og dermed også vores jobmarked.

 

Digitaliseringen åbner op for flere selvstændige

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *